Pah Patientforeningen
ønsker jer alle en

Glædelig jul

Nyhedsbrev, december 2025

 

Kære medlemmer

Vi vil gerne ønske jer en rigtig glædelig jul og et godt nytår, og takke jer for jeres støtte og engagement i året der er gået.

Som I måske allerede har læst i vores nyhedsbrev og mails, har 2025 været et år med store beslutninger angående foreningens fremtid. Vi har forsøgt at holde fast i de ting, som gav mening for os i foreningsarbejdet samtidig med, at vi, i bestyrelsen, har haft vigtige drøftelser og overvejelser hver især om, hvorvidt vi skulle fortsætte.

2026 bliver et anderledes år i foreningen, fordi det bliver året, hvor vi, så at sige, pakker sammen og siger tak. Der er meget at sige tak for, og mange at sige tak til. Vi planlægger derfor, at vi, i det nye år, får mulighed for at mødes med jer og takke ordentligt af.

Det, at vi afvikler foreningen i 2026, betyder også, at I ikke skal betale kontingent i det nye år, og at vi begynder at indstille vores aktiviteter. Vi vil dog afholde både en ordinær og en ekstraordinær generalforsamling, som vi naturligvis holder jer informeret om.

Vi er alle i bestyrelsen enige om, at det har været givende at være en del af foreningen, og vi er stolte af det, som vi har skabt sammen med jer. Vi er blevet klogere, sat vores aftryk og skabt endnu mere synlighed omkring PAH, dannet nye fællesskaber og knyttet nye venskaber, og det er vi alle glade for. Men livet forandrer sig og vi er alle fire enige om, at tiden nu er inde til at skulle noget andet.

Vi håber at se jer i 2026 – rigtig god jul og godt nytår.

De bedste hilsner
Anne, Bjarne, Sofie og Ditte

Din Patientguide

Vidste du, at patienter og pårørende kan søge rådgivning i sundhedsvæsenets regler og rettigheder?

Din patientguide er et gratis, uvildigt tilbud under sundhedsstyrelsen:

“Vi ønsker at udbrede kendskabet til vores rådgivningstilbud, så flere får mulighed for at kende deres rettigheder, og kan blive vejledt hvis de oplever kompleksitet i mødet med sundhedsvæsenet. Vi vejleder i fx ventetider, frit og udvidet frit sygehusvalg, befordring, klage og erstatning.”

Se mere på: www.dinpatientguide.dk